Forside | Rådgivning | Ansigt til ansigt | Projekter | Arrangementer | Nyheder | Vedtægter | Artikler | Forum |

§ Vedtægter §


§ 1
Foreningens navn er: VISION - den om lighed
VISION er hjemmehørende i Københavns Kommune.

§ 2
VISION er en forening som kun virker ved hjælp af fredelige midler.
Stk. 1 - Beslutningsprocesserne i foreningen følger demokratiske
retningslinier
Stk. 2 - Foreninger arbejder for at fremme ligeværdige
medmenneskelige relationer. Den primære målgruppe er børn og unge.
Stk. 3 - Foreningen er partipolitisk uafhængig, dermed ikke sagt at
foreningen ikke vil tilslutte sig politiske standpunkter.
Stk. 4 - Foreningen har ikke nogen specifikke religiøse
standpunkter.

§ 3
Foreningens formål er at fremme de unge etniske minoriteters
interesser i bred forstand, og derigennem modvirke psykosocialt
marginalitet, samt fremme personlig vækst og udvikling af det enkelte individ.
I dette ligger rent operationelt, at:
Stk.1 - drive en åben anonym krise / telefonrådgivning for unge etniske minoriteter der gennemgår en svær periode i deres liv
Stk.2 - bruge mægling som forsøg på forsoning mellem forældre og
børn i tilfælde af konflikter opstået i hjemmet
Stk.3 - støtte og vejlede de unge etniske minoriteter med baggrund i
andre unges erfaringer
Stk.4 - lave oplysende arbejde rettet mod forældregenerationen
Stk.5 - samarbejde med andre lignende organisationer og kriselinier
Stk.6 - samarbejde og udveksle erfaringer med såvel private som
offentlige institutioner

§ 4
VISION skal fremme forståelsen for de minoritetsgrupper, der er bosiddende i landet, ved at føre dialog og informere samfundet om
disse gruppers mangfoldige livssituation, samt fordele og ulemper derved, - ved at:
Stk.1 - holde foredrag og oplæg om emnet
Stk.2 - udgive skriftligt materiale om relevante indvandrerforhold
Stk.3 - afholde og deltage i relevante debatter/konferencer
Stk.4 - tage kontakt til politikere for at tjene de unge etniske
minoriteters interesser
Stk.5 - deltage i den dagligdags indvandrerrelateret mediedebat
Stk.6 - dersom det er muligt, at lave en nærradio. Dansksproget.

§ 5
VISION har en opfattelse af integrationsbegrebet som værende
problematisk defineret. Det betyder, at ,
Stk.1 -  VISION vil tage konstruktiv kritisk stilling til den nuværende definition af integrationsbegrebet/ -politik.

§ 6
VISION må ikke deltage i følgende aktiviteter:
Stk.1 - demonstrationer/manifestationer hvor man har en mistanke
eller viden om, at det kan - udvikle sig voldeligt
Stk.2 - aldrig samarbejde eller deltage i aktiviteter med grupper eller individer der forventes, eller tidligere har udøvet, vold mod politiet eller er kendt for at virke ved vold

Medlemsforhold:

§7
Alle kan blive medlem af VISION hvis de accepterer VISION`s vedtægter.

Stk.1 Medlemskab koster Kr. 150,- helårligt.
Stk.2 Indmeldelsen sker ved skriftlig henvendelse til foreningen.
Stk.3 Medlemskabet gælder ved indbetaling af kontigent.
Stk.4 Medlemskontingent betales en gang årligt. Girokort udsendes
fra VISION i slutningen af året til indbetaling for det kommende år.
Stk.5 Udmeldelsen sker ved skriftligt henvendelse til foreningen.
Der bliver fra VISION sendt udmeldelsesbekræftelse.
Stk.6 VISION´s bestyrelse kan træffe beslutning om at ekskludere et medlem, hvis vedkommende bevisligt har været til hindring for, udførelsen af foreningens arbejde.
Stk.7 Eksklusionen kan efter medlemmets eget ønske og initiativ
indbringes for den førstkommende generalforsamling.

Generalforsamling

§8

Der indkaldes til ordinære generalforsamling i Januar måned.
Stk.1 Valg af dirigent
Stk.2 Formandens beretning - / godkendelse
Stk.3 Fremlæggelse af regnskab / godkendelse
Stk.4 Valg af formand
Stk.5 Valg af bestyrelsen
Stk.6 Valg af to interne revisorer
Stk.7 Indkomne forslag
Stk.8 Evt.

§9
Indkaldelsen sker med 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til
hvert VISION medlem. Forslag der bedes behandlet på forsamlingen skal være foreningen i hænde mindst 2 uger før mødet finder sted. Dette foregår kun skriftligt.
Stk.1 Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden.

§10
Stemmeberettiget er alle medlemmer der har betalt kontingent 2
uger før lokalforsamlingsmødet finder sted.

§11 Stemmeret kan kun udøves ved personlig fremmøde, eller ved at
give fuldmagt til et andet VISION medlem. Fuldmagten skal præsenteres for dirigenten før mødet finder sted.

§12 Vedtægterne kan kun ændres på generalforsamlingen.

§13 Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med samme
varsel som den ordinære generalforsamling, når formanden eller bestyrelsen finder det påkrævet.


§ 14 Afstemning

Stk.1 Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved et simpelt
flertal.
Stk.2 Afstemning kan foregår anonymt dersom formanden, dirigenten
eller et medlem ønsker det. Der uddeles så stemmesedler.

§ 15 Bestyrelse

Stk.1 Ved generalforsamlingen træffes der beslutning om at vælge en
ledelse af VISION bestående af fire medlemmer. Et bestyrelsesmedlem må ikke være bestyrelsesmedlem i en lignende forening, da dette kan skabe interessekonflikter. For at blive bestyrelsesmedlem skal medlemmet have været aktiv medlem af VISION i mindst 6 måneder.
Stk.2 Valg af formand for 1 år ad gangen
Stk.3 Valg af næstformand for 1 år ad gangen
Stk.4 Valg af kasserer
Stk.5 Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
Stk.6 Valg af 2 interne revisor

§ 16 Bestyrelsen vælger sin egen ledelsesstruktur

§ 17 Bestyrelsesmøder

Stk.1 Bestyrelsesmøde afholdes en gang om måned eller efter behov.
Stk.2 Et ekstra bestyrelsesmøde kan indkaldes fra et vilkårligt
medlem af bestyrelsen ved begæring til formanden.
Stk.3 Formanden ordner det praktiske med indkaldelsen af
medlemmerne.
Stk.4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er
tilstede.
Stk.5 Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved et simpelt flertal.
Stk.6 Ved hvert bestyrelsesmøde skrives et referat, der umiddelbart
efter hævelsen af mødet, underskrives af de deltagende
bestyrelsesmedlemmer.

§ 18 Foreningsprofil og tegningsret

Stk.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen.
Stk.2 Medieindslag fra VISION skal godkendes af formanden eller den person der er udpeget som PR-medarbejder.
Stk.3 Formanden kan kun oprette en bank eller girokonto sammen med kasseren.
Stk.4 Formanden og kasseren er de eneste hæveberettiget. Der skal være begges underskrifter til at hæve.

§ 19 VISION's indtægter:

Stk.1 Kontingent
Kontigent fra medlemmer.
Stk.2 Støttemidler
Støttemidler fra det offentlige.
Stk.3 Sponsorater
Sponsorater fra private institutioner
Stk.5 Honorar for afholdte foredrag og konsulentvirksomhed.
Kan efter aftale med bestyrelsen tildeles foredragsholderen.
Stk.6 Andet.


§ 20 Regnskab

Stk.1 VISION skal, hvis det er hensigtsmæssigt, have et moms nummer ( SE-nummer ) hos Told og skat.
Stk.2 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret
Stk.3 Kasserer samt formanden er ansvarlige for at regnskabet til
evt. støtteanordninger samt projekter, hvor et regnskab forlanges,
laves og afsendes indenfor, eller senest til det fastsatte tidspunkt.

§ 21 Opløsning af foreningen

Stk.1 VISION kan, efter bestyrelsens ønske, begæret opløst.
Stk.2 VISION kan kun opløses på en lokalforsamling eller en
ekstraordinær indkaldt lokalforsamling
Stk.3 Før en opløsning er det bestyrelsens pligt, for så vidt det er
muligt, at holde evt. kreditorer skadesløse.
Stk.4 Her aflægges et afsluttende regnskab, samt status for
foreningen og et endeligt begæring om opløsning, samt en udførlig
grund dertil.
Stk.5 Til opløsningen kræves der et stemmeflertal på mindst 65%
procent af de afgivne stemmer.
Stk.6 Hvis opløsningen godkendes, tilbagebetales evt. indestående
støttemidler til støttegiver.
Stk.7 Evt. bankkonti lukkes.
Stk.8 Evt. inventar og udstyr tilbydes til andre foreninger med
formål der ligner VISION`s.


Er du interesseret i VISIONs arbejde og ønsker du at blive medlem, så udfyld formularen og send den ind til os.

Indmeldelsesblanket.doc

 

 

^ Til toppen